Efter et nederlag til OB, vender vi stærkt tilbage når vi tager i mod Hvidovre IF på Monjasa Park d. 25. august. Med ny energi, skærpet konkurrence og læring fra sidste kamp er holdet klar til at tage udfordringen op mod Hvidovre på hjemmebane i en spændende og underholdende kamp. Vi har derfor taget fat i cheftræner Michael Hansen til et kort interview.

 Michael, I skal møde Hvidovre, som også er rykket ned fra Superligaen. Hvilken kamp bliver det? 

”Ja, det har vi jo lige prøvet i Odense, kan man sige, for nogle dage siden, og nu kommer den næste nedrykker lige på vores stadion. Det bliver jo også en god kamp og en hård nød at knække, og vi glæder os til ikke mindst til at være på hjemmebane, men også til selvfølgelig at se, om vi kan lave en god og en underholdende kamp. Og så håber vi og tror lidt på, at vi måske kan gøre kampen lidt mere spændende, end vi kunne mod Odense.”

 Har der så været nogle form for læring fra sidste kamp, i mod OB? 

” Ja, altså det er det, der har været fokus, kan man sige. Hvad kunne læringen være både på det individuelle plan, men selvfølgelig også på holdplan. Altså, der er meget kort tid, så det er jo noget video, det er jo ikke så meget træning, men mere noget video at gøre spillerne friske igen. De tre hverdage, der er her imellem de to kampe. Vi prøver at tage det med, hvad vi kan og håber på, at det er nok til at lave en god præstation.”

Hvordan vurderer du selv holdets energiniveau efter den seneste kamp? 

”Ja, altså vi prøver at bruge dagene så godt vi kan, og så må vi se på søndag, hvor vores energi er. Men når man sådan har lidt nederlag der, så tænker jeg ikke, at det er energien, der vi behøver gå ned på. Den ærgerrighed skal vi jo have som hold, at vi vil ud og slås med om pointene i igen. Den var vi langt fra sidst, så vi vil gerne ud og underholde, og det har vi gjort i vores hjemmekampe. Vi har scoret mange mål herude, og vi har underholdt publikum, synes jeg, i stor del af vores kampe, så det forventer jeg faktisk lidt af det samme igen.”

Felix Winter er kommet til klubben. Hvad kan han tilføje til spillet? 

 ”Jamen, han gør jo noget. For det første øger han jo konkurrencen inde på den centrale del af midtbanen, hvis man spiller med tre spillere derinde, og nu er der seks til de pladser, og det er jo det, man gerne vil have. Så konkurrencen bliver øget, men han har selvfølgelig også noget fra en høj hylde, og lige kommer fra den bedste norske række, hvor han selvfølgelig uden at dominere på spilletiden der, alligevel er med og får nogle indhop. Så vi håber, der er lidt ryggræde der, der kan hjælpe resten af gruppen. Så konkurrence på pladserne øger niveauet til træning, og forhåbentlig på sigt skærper det vores niveau til kampe.”