Brunch, bobler og bold før EfB-kampen

Inden hjemmekampen mod Esbjerg fB lørdag den 5. september inviteres alle kvindelige FC Fredericia-fans til et hyggeligt event med brunch, bobler og fællesskab.

Arrangementet har fået titlen ”Brunch, bobler og bold – kun for kvinder” og er et samarbejde mellem FC Fredericia Fanklub, FC Fredericia og Urbania Street Food.

Dagen begynder kl. 10.00 hos Urbania Street Food i Fredericia, hvor der bliver serveret brunch og bobler, inden turen går videre mod Monjasa Park.

Efter brunchen tager deltagerne bussen til Fredericia Banegård, hvorfra turen fortsætter som en fælles walk-and-talk til Monjasa Park. Her venter kampen mod Esbjerg fB, hvor deltagerne naturligvis kommer til at sidde samlet på stadion.

Billetprisen er 50 kroner, og kampbilletten er inkluderet i prisen.

Er du medlem af FC Fredericia Fanklub, følger der desuden en ekstra fordel med. Medlemmer får nemlig en gratis drink, øl eller sodavand på Urbania.

Eventet er åbent for alle kvinder, uanset om man kommer alene eller tager veninderne med under armen, og det er en oplagt mulighed for at kombinere en hyggelig formiddag med fodbold og fællesskab.

Du behøver ikke at være medlem af fanklubben for at købe billet, men hvis du er, så er der en ekstra gulerod nede på streetfood.

Billetter til arrangementet kan købes her:
fcfredericiafanklub.uniio.info/events/019fb428-f5b-704f-8d25-43863c6b071d

Er du endnu ikke medlem af fan klubben, kan du læse mere og melde dig ind her:
fcfredericiafanklub.uniio.info/subscriptions

Vi glæder os til en rigtig god dag med stærkt fællesskab.