Efter to vigtige udesejre, vender vi nu tilbage til Monjasa Park, hvor Næstved kommer på besøg. Vi har frem mod kampen taget en snak med cheftræneren:
På søndag kommer Næstved på besøg. Hvilke forventninger har du til opgøret?
”Når man har været lidt ude, så glæder man sig til at komme hjem igen. Vi har haft nogle gode resultater på udebane, men resten af efteråret har vi 6 hjemmekampe med pokalkampen talt oveni, hvor vi kun har 3 udekampe. Så hjemmebanen bliver vores store base i resten af efteråret. Vi skal følge op på en god start og næste periode bliver præget af mange hjemmekampe – og den periode starter vi søndag mod Næstved. Der er sket lidt i de sidste uger, og de har heller ikke tabt i 3 kampe i træk i divisionen. De har skiftet træner, og har grundet et par uafgjorte også fået troen på tingene tilbage. Vi skal sørge for at være godt forberedt på hvad de kommer med, men også forberedt på os selv. Som altid kigger vi på vores modstander med respekt. Hvilke styrker har de og hvor kan de mon drille os lidt? Næstved er jo et teknisk godt hold, der har fået lidt mere selvtillid så vi skal holde øje med hvordan de vil begære sig med bolden. Og så vil vi jo også byde ind med de ting, som vi har vores styrker i. Der er stadig nogle ting som vi ikke er tilfredse med, men resultaterne er med os lige nu og vi arbejder hårdt for at få dem med os. Så vi skal arbejde videre, og skabe nogle flere chancer end vi har gjort i de sidste hjemmekampe. Men det base vi har og den defensive struktur er vigtig at holde fast på. Vi har lige haft to udekampe, hvor der blev scoret mod os – og sådan er det jo i fodbold. Men vi skal huske at den offensive kreativitet vokser bedst, når den defensive base er på plads. Så vi er et virkelig godt sted lige nu – men der skal vi også blive ved med at være. Vi skal opsøge det held, som der kan være i kampene. Heldet kommer jo ikke af sig selv. Det arbejder vi hårdt for. Og så krydrer vi heldet med noget god kvalitet og der skal vi være effektive. Vi skal være dygtige til at omsætte de muligheder, der falder ned til os og omsætte dem. Vi har været gode til at stå tæt sammen og få blokeret nogle skud og dermed stresset vores modstandere i deres afslutninger. Efter Valdemar blev skadet, er Mehder kommet ind og har lavet halvanden rigtig stabil kamp. Det er vigtigt at hvorvidt den enkelte person er byttet und eller ind ikke skal være det, der afgør det for os. Men det er strukturen der skal lykkes. Og det vil vi arbejde på at fortsætte med.