På lørdag går turen til Esbjerg, hvor vi møder Esbjerg fB på Blue Water Arena kl. 13.30. Vi håber at få rigtig mange FC Fredericianere med på lægterne, og du kan selvfølgelig komme med på turen.
Efter lørdagens flotte 3-0-sejr over Hobro IK er vi nu ubesejrede i fem ligakampe i træk. Den gode stime skal vi forsøge at bygge videre på i Esbjerg, hvor der venter endnu et spændende opgør i Betinia Ligaen.
Vi har allerede mødt Esbjerg én gang i denne sæson, hvor vi tog alle tre point med en 1-0-sejr på Monjasa Park, på et drømmemål af Casper Jørgensen.
Vi ved, hvor meget det betyder for spillerne at mærke opbakningen på udebane, og vi håber derfor, at mange vil tage turen vestpå og være med til at skabe en god stemning på udebaneafsnittet.
Hop med på bussen
Vi arrangerer som altid fælles bustur, så du nemt kan komme med og støtte holdet.
Afgang fra parkeringspladsen ved Fredericia Banegård kl. 11.30. Retur igen forventeligt omkring kl. 17.00.
Busturen inkluderer både transport tur/retur og billet til kampen. Du kan købe din plads på fcf.eventii.dk.
Kampinformation
Esbjerg fB – FC Fredericia
Lørdag den 24. oktober 2026
Kl. 13.30
Blue Water Arena, Esbjerg
Kører du selv til Esbjerg?
Så køb din billet her: https://billet.efb.dk/
Tag vennerne, familien eller dine sædvanlige stadionkammerater med, og lad os få så mange røde trøjer som muligt på tribunen i Esbjerg.
Vi ses på lørdag!
Alle udebaneture arrangeres i samarbejde med ComeOn.com.

