I starten af juni åbner vi for salget af sæsonkort til den kommende sæson på Monjasa Park.
Foran os venter en ny sæson med nye oplevelser, nye kampe, et stærkt fællesskab på tribunerne og samtidig tager vi flere skridt for at forbedre oplevelsen for jer, der følger klubben tæt hele året.
Nyt fanafsnit med bedre rammer
En af de største nyheder bliver flytningen af fanafsnittet.
I den kommende sæson rykkes fanafsnittet fra området bag målet og over på Monjasa Tribunen i Sektion A og B, hvor sæderne fjernes og erstattes af ståpladser.
Flytningen sker for at skabe de bedst mulige vilkår for de stemningsskabende fans. Med tag over hovedet, tættere rammer og bedre akustik får fanafsnittet endnu bedre muligheder for at skabe energi og atmosfære.
Fokus på værdi og oplevelse
Vi har valgt at fastholde de lave sæsonkortpriser, hvor så mange som muligt fortsat kan være med, samtidig med at vi investerer i at styrke den samlede kampdagsoplevelse.
Derudover bliver der endnu flere fordele ved at være sæsonkortholder i FC Fredericia fremover. Vi løfter først sløret for de konkrete fordele, når sæsonkortsalget går i gang i juni, men ambitionen er klar: Det skal give endnu mere værdi at være med hele sæsonen.
Vi kommer til at sænke priserne på enkeltbilletter, så det fortsat skal være nemt og attraktivt at tage på stadion, både for de faste fans og for dem, der vil opleve stemningen på Monjasa Park for første gang.
Gentegning og forkøbsret
Har du haft sæsonkort i både sæson 24/25 og 25/26, får du mulighed for først at genvælge den plads, du allerede har haft på Monjasa Tribunen.
Herefter får nuværende sæsonkortholdere adgang til at vælge pladser, inden sæsonkortene åbner for det almindelige salg.
Når fristen for nuværende sæsonkortholdere er udløbet, bliver der åbnet for nysalg.
Priser på sæsonkort
Fanafsnit – Sektion A og B
- Voksen: 500 kr.
- Studerende: 400 kr.
- Børn t.o.m. 15 år: 200 kr.
Fast plads – Monjasa Tribunen (Sektion D-I)
- Voksen: 1.200 kr.
- Pensionist: 800 kr.
- Studerende: 800 kr.
- Børn t.o.m. 15 år: 500 kr.
Vi glæder os til endnu en sæson sammen
Et sæsonkort er mere end adgang til kampe. Det er fællesskab og oplevelser gennem hele sæsonen.
Vi glæder os til at se tribunerne fyldt igen og til endnu en sæson sammen med jer på Monjasa Park.

