Fredag aften fik Frederik Mehder sin første ligakamp for FC Fredericia, da vi besejrede Kolding IF med 2-1. Vi har taget en snak med Frederik om kampen og morgendagens tur til Aalborg:

I vinder 2-1 ude mod Kolding i en kamp, hvor du bliver smidt meget pludseligt ind. Hvad var det for en oplevelse?

”Det var en rodet kamp med en masse frispark. De får udlignet i det øjeblik, hvor jeg kommer ind. Jeg var spændt på hvad jeg skulle ind og lave, og det blev også et stort tryk fra Kolding af. Jeg synes at vi stod godt imod, selvom de måske var lidt uskarpe i deres afslutninger. Så blev den fløjtet af og vi fik en sejr.”

I har ikke en lang pause, da det allerede i morgen gælder AaB på udebane. Hvilke forventninger har du til pokalkampen?

”Jeg forventer at de kommer med en masse kvalitet som i ligakampen mod dem. Nu skal vi simpelthen bare revanchere og gøre det bedre. Vi skal spille vores spil og få dem ud og løbe lidt – og det satser jeg på at vi godt kan klare.”

Sidst stillede i op i AaB med en masse nye spillere, og kunne desværre ikke få point med hjem. Nu har i fået sammenspillet truppen og har fået en masse gode resultater på det sidste. Forventer du at i kan give dem en større kamp til stregen i denne omgang?

”Det er klart, at vi har haft lidt mere tid til at lære hinanden at kende. Vi har fået spillet mere sammen. Så jo, uden tvivl. Vi skal ud og spille med dem.”