Lørdag tager FC Fredericia til Nykøbing, hvor de skal jagte en vigtig sejr i kampen om dyrebare point i oprykningsslutspillet. Forud for opgøret har vi fanget cheftræner Michael Hansen.

Mod Nykøbing er der typisk godt gang i dramatikken – dette kan også ses hvis man kigger tilbage på de to kampe vi tidligere har haft mod dem i grundspillet i år.

“Det er to hold der virkelig vil bidrage til underholdningen – i de to kampe vi havde mod dem i grundspillet var det virkelig mange mål, jeg tror vi er oppe på 13 mål. Der skal vi jo sørge for at se om vi kan få lavet lidt flere end de andre” udtaler cheftræneren.

Vores forår har indtil nu set rigtig godt ud, dog med et nederlag til Lyngby i sidste weekend. Derfor har der i truppen også været fokus på at få rejst sig ordentligt fra det opgør.

“Vi har fokuseret på at have nogle godt træninger og få noget godt humør op” siger Michael Hansen.

Se hele interviewet i videoen herunder.

Videoen præsenteres i samarbejde med Nordic Food Service.

Michael Hansen præsenteres i samarbejde med ADP.