Mandag aften måtte FC Fredericia erkende, at det kommende Superliga-mandskab fra Horsens bare var bedre, da AC Horsens fik en 0-4 sejr i hus på Monjasa Park. Efter opgøret har vi taget en snak med cheftræneren om skuffelsen.

“Vi har haft en flot hjemmebanesæson, men sluttede dårligt af. Det blev en Horsens fest, og Det er vi selvfølgelig trætte af at have inviteret dem ind i” udtaler Michael Hansen

Trods et nederlag på eget græs på 0-4, ser Michael Hansen dog lyspunkter.

“Det var et ordentligt rap over nallerne, men jeg mener virkelig vi kan lære noget af det. Vi skal se på hvad vi kan bruge og hvad vi ikke kam bruge” tilføjer han.

Cheftræneren erkender selv, at der var niveauforskel mellem de to mandskaber.

“Vi har været gode mod de hold der ligger omring og under os. Men vi må erkende at de to hold der rykker op, de har vundet begge gange her. Så vi mangler et eller andet for at kunne yde det sidste, og det skal vi have fundet ud af” afslutter cheftræneren.

Se hele interviewet i videoen herunder.

Videoen præsenteres i samarbejde med Nordic Food Service.

Michael Hansen præsenteres i samarbejde med ADP.