Den unge og talentfulde midtbanespiller, Christian Tue Jensen, havde en rigtig god kamp mod Middelfart Boldklub. Her bidrog profilen med flere lækre detaljer og ikke mindst et flot frisparksmål, som han ikke glemmer foreløbigt. Efter kampen tog vi en lille snak med ham for at høre om målet og generelt opstarten:
”Det var dejligt at komme ud på en bane og spille 11 mod 11. Det er ved at være noget tid siden, så det har vi glædet os meget til.”, siger midtbanespilleren.

Tue har siden ankomsten til klubben scoret fire mål i 14 kampe, hvor målene primært er kommet efter åbent spil. Derfor er han glad for at kunne lægge frisparksspillet som et ekstra lag til sit spil og bidrage med en god skudteknik:
”Det var dejligt at score, især på frispark. Det føler jeg, at jeg har manglet lidt af. Så nu kan drengene ikke være mere efter mig med det.”, udtaler Tue.

Du kan se interviewet lige her: