FC Fredericia spillede i dag den sidste kamp i efterårssæsonen, hvor HB Køge gæstede Monjasa Park. Udeholdet havde før kampen været inde i en god udebanestime, og derfor mødte Fredericia et stærkt og defensivt mandskab, der har været kendetegnene for Køges seneste præstationer. Det var dog to tørstige hold, der jagtede vigtige point før juleferien.

Dette kom allerede til udtryk i kampens første 20 minutter, hvor begge hold startede aggressivt og offensivt ud, hvor der var en del muligheder i kampens indledende fase. Til trods for hjemmeholdets muligheder, så var det HB Køge, som kom på måltavlen efter 14 minutters spil af Mathias Høst. Målscoreren blev assisteret af en velspillende Jubril Adedeji, der var en af de store offensive højdepunkter i 1.halvleg. Efter en hurtig føring til udeholdet var det hjemmeholdet, der satte sig på spillet og skabte flere målchancer uden at udligne. Derudover var det iøjnefaldende for 1. halvleg, at Køge stillede sig til tilfredse med føringsmålet og lod hjemmeholdet dominere kampens forløb.

Dette gav plads til et mere offensivt Fredericia-hold, hvor begge backs var meget involveret i angrebene og satte medspillerne op til flere muligheder. Dog kom Fredericia ikke frem til den helt store målchance, da spillet blev præget af mange dueller og frispark resten af 1. halvleg, hvor udeholdet forsøgte at ødelægge fredericianernes rytme.

Hjemmeholdet startede 2. halvleg ud med et klart offensivt udtryk, der tvang et stærkt og organiseret Køge-hold længere tilbage på banen. Jo mere halvlegen skred frem, desto flere chancer kom FCF til, dog manglede den sidste skarphed i slutproduktet. Derudover var den første del af 2. halvleg rodet, og Køge afværgede hjemmeholdets muligheder uden de store vanskeligheder. Det fik cheftræner, Michael Hansen, til at tage aktion fra bænken, hvilket betød en dobbeltudskiftning.

Herudover blev Køge udfordret af et større pres fra FC Fredericia, dog var det kendetegnet for hjemmeholdet, at de ikke kunne få det maksimale ud af målchancerne. Det fik cheftræneren fra Fredericia til at reagere endnu en gang med en dobbeltudskiftning for at nedbryde et defensivt mandskab, der primært satsede på omstillinger og dødboldsmuligheder. De taktiske ændringer fik Fredericia-mandskabet længere frem på banen, hvor Fredericia efter 80 minutters spil havde haft 19 afslutninger på målet.

Dermed var der nogle huller i udeholdets kompakte spillestil, hvilket blev udnyttet af hjemmeholdet et par minutter før slutfløjtet. Her var det indskiftede Justin Shaibu, der udlignede til 1-1 i det 89. minut efter et fladt indlæg fra Agon Mucolli. Efter udligningen fik hjemmeholdet blod på tanden til at tage alle tre point, men Køge forsvarede godt og holdt Fredericia væk fra flere målchancer.

Dermed endte kampen i et remis på 1-1, der sender Fredericia på juleferie med 27 point.

Alt i alt var det en livlig kamp, hvor fredericanerne havde styringen uden at få det fulde udbytte mod et kompakt Køge-udehold. FC Fredericia holder stadig 4. pladsen indtil det nye år, hvor topholdet, Viborg, venter til en dyst om pladserne til slutspillet.

Målscorere:

0-1 (13′) – nr. 23 Mathias Høst

1-1 (89′) – nr.18 Justin Shaibu

Startopstilling

Mål: Elias Rafn Olaffson

Forsvar: Mikkel Knudsen – Erik Nissen – Mathias “Malthe” Johannsen – Henry ”Uzo” Onuorah (Lucas Enevoldsen 70′) (Nicolaj Ritter 70′)

Midtbane: Kristian Kirkegaard – Christian Tue Jensen – Andreas Oggesen – Raphael Onyeidka Nwadike – Agon Mucolli (Ege 56′) (Justin Shaibu (56′)

Angreb: Dennis Høegh (Mathias Gertsen 85´)

Bænken: Alexander Nybo – Nicolaj Ritter (Uzo 70′) – Christian Ege Nielsen ( Andreas Oggesen 56′) – Mathias Gertsen (Dennis Høegh 85′) – Alexander Jensen – Justin Shaibu ( Kristian Kirkegaard 56′) – Lucas Enevoldsen (Mikkel Knudsen 70′)