FC Fredericia spiller fredag mod FC Helsingør, som kan betegnes som en lille finale mellem to mandskaber, der stræber efter vigtige point i top seks kampen. I den anledning har vi talt med den netop nyforlænget cheftræner, Michael Hansen, der giver sit perspektiv på kontraktforlængelsen, kampen i morgen og betydningen af de manglende tilskuere på tribunen grundet corona-restriktionerne.

Cheftræneren sætter ord på forlængelsen i starten af interviewet:
”Jeg har god gavn af FC Fredericia, og FC Fredericia har god gavn af mig. Så det har været gensidigt for begge parter. Det er rart, at vi begge parter kan tænke langsigtet”, siger han i relation med den nye kontrakt, der gælder frem til sommeren 2024.

Derudover er det en træner, som ser på de sidste fire kampe i grundspillet til at være altafgørende for sæsonen, da holdet skal jagte forårets første point. De to foregående kampe har ikke været succesrige, da det er blevet til to nederlag. Michael mener, at midteholdene i rækken har mest at spille for med henblik på at ende i den gode ende af tabellen.

”Vi glæder os vildt meget til at møde nogle af vores konkurrenter, hvilket vi blandt andet skal mod Helsingør. De er startet rigtigt godt ud her i foråret, så det bliver en ordentlig mundfuld for os.”, uddyber cheftræneren.

Han håber på, det bliver en offensiv kamp, hvor holdet kan udfolde sig yderligere end de seneste to kampe. Dermed håber han, at det kan blive en mere fri kamp, som kommer fredericianerne til gavn og ender med flere point på kontoen.

Han kaster også et blik på skadesituationen i truppen, og hvordan det er at spille uden tilskuere. Du kan se det hele lige her: