I morgen spiller FC Fredericia den anden træningskamp, hvor modstanderen er Skive. Det er to mandskaber, som allerede kender hinanden godt fra 1.divisonen. Op til kampen har der samtidig været gang i svingdøren i FC Fredericia, hvor vi har fået tilføje to ny spillere, Samson Iyede og Oliver Sørensen, ind. På den anden side har vi sagt farvel til Agon Mucolli, som er skiftet til norsk fodbold. I den forbindelse har vi taget en snak med cheftræner, Michael Hansen, der både kaster et blik på transferaktiviteten i klubben samt fredagens opgør mod Skive.
Først og fremmest kommer træneren ind på, hvordan sådan en proces med spillerne foregår:
’’det er altid spændende og dejligt, selvfølgelig er noget af det også lykkedes. Det er jo en proces, der ikke kun varer et par dage. Den varer i en længere periode, hvor er man klar over, at der er en interesse for ens spillere, og hvad gør vi lige ved det.”, siger cheftræner, Michael Hansen, med henblik på salget af Agon.

Derefter kommer Michael ind på de nye spillere, og hvilke forventninger, der er til dem:
”Det er nogle spillere, vi har kigget på i noget tid, hvor det er lykkedes klubben at gøre et godt stykke arbejde til at få fyldet hullet ud”, udtaler en begejstret Michael om klubbens nye kræfter.
I interviewet kommer han også ind på, at spillerne, både de nye og gamle, har ansvaret til at vise deres kvaliteter på træningsbanen. Her vil holdet og trænerteamet i fællesskab fokusere på at gå ned i de små detaljer og arbejde koncentreret med dem, hvilket hjælper på den samlet udvikling.
Derfor glæder han sig også til træningskampen mod Skive, hvor man kan implementere spillet fra træningsbanen til det store banespil:
”Jeg glæder mig endnu en gang til at komme på den store bane. Vi lærte noget af den første kamp, og det gjorde vi allerede i pausen. Det blev allerede noget bedre i 2.halvleg. Det handler om relationerne, det store banespil. ”, siger cheftræneren.
Se hele interviewet her: