Vi har taget en snak med midtbanekreatøren, Andreas Oggesen, op til kampen mod Fremad Amager. Det er en modstander med lige mange point som FC Fredericia, og derfor bliver det en afgørende duel for top seks-ræset.

”Det er en vigtig kamp, og jeg tror, det bliver en meget lige kamp mod et rigtigt godt hold. De er gode på deres kunstbane, men jeg føler, vi er rustet godt til at spille på det underlag.”, udtaler midtbanespilleren omkring forventningerne til opgøret.

Han har set gode takter fra holdet i den seneste uges tid, der også har budt på en træningskamp mod AC Horsens. Resultatet var tilfredsstillende, men det var endnu vigtigere, at spillet var flydende. Derudover mener Ogge, at holdet er i fremgang efter en tung start på foråret.

Derudover håber han på, at holdet kan få en sejr og de første tre point på kontoen, hvilket vil være afgørende for grundspillets resterende forløb.
”Mentaliteten i vores trup er altid at gå efter at vinde. Det har vi gjort i alle kampe indtil videre i den her sæson, og så kan kampe udvikle. Vi kan være bagud sent i kampen og måske være tilfreds med at få et point, men som udgangspunkt går vi ind til kampen for at vinde.”, slutter han af med.

Se hele interviewet her: