På lørdag venter en af de udebanekampe, hvor vi forhåbentlig kan blive rigtig mange fra Fredericia på lægterne.
Turen går til Kolding, hvor vi møder Kolding IF på Autocentralen Park lørdag den 12. september kl. 18.30.
Det er årets korteste udebanetur og derfor håber vi også, at rigtig mange vil tage turen og være med til at give gutterne en stærk opbakning fra udebaneafsnittet.
Vi kommer ind til kampen med en 1-0-sejr over Esbjerg fB i bagagen, og nu venter et nyt vigtigt opgør i Betinia Ligaen mod vores naboer fra Kolding.
Udebanekampe bliver bare noget andet, når vi er mange afsted sammen. Det gælder både for dem på tribunen og for spillerne på banen, som tydeligt kan mærke, når vi står sammen på tribunen.
Og denne gang er der ikke mange undskyldninger. Kolding ligger lige om hjørnet, kampen spilles lørdag aften, og vi håber at se masse andre FC Fredericianere tage turen med.
Hop på bussen eller tag selv turen
Vi har gjort det nemt at komme med.
På fcf.eventii.dk kan du købe bustur inkl. billet til kampen, for kun 200,- for børn og 250, for voksne.
Så tag familien, vennerne eller de sædvanlige stadionkammerater under armen og vær med til at gøre udeafsnittet så rødt som muligt.
Kolding IF – FC Fredericia
Lørdag den 12. september
Kl. 18.30
Autocentralen Park, Kolding
Finder du selv vej til Kolding, så køber du billet direkte hos Kolding IF på:
kif.eventii.dk
Alle mand i rødt og så ses vi i Kolding!

