Fredag aften kom Randers forbi Monjasa Park. Efter to sejre i grundspillet mod kronjyderne kunne vi desværre ikke gentage succesen.
Kampens begyndelse var svær. Vi kom dårligt ud fra start og kom hurtigt bagud. Randers bragte sig foran efter ni minutters spil.
Kun få minutter senere udbyggede de føringen og gjorde det til 0-2. Derefter fik vi bedre styr på tropperne, men vi fik ikke skabt de helt store chancer. Derfor var pausestillingen også 0-2 til Randers.
I de indledende faser af anden halvleg var historien den samme: Vi havde meget boldbesiddelse, men uden at skabe de store muligheder.
Efter 75 minutters spil fik vi endelig brudt igennem. Friday Etim scorede efter en stikning i dybden, men begik desværre et frispark i situationen, hvilket betød, at målet blev annulleret.
Det var et hårdt slag for et muligt comeback, og kort efter lukkede Randers kampen til 0-3. En svær aften på Monjasa Park efter en ellers god start på forårssæsonen

