FC Fredericia spillede 0-0 mod FC Nordsjælland i årets første træningskamp, som blev et opgør, der gav værdifulde svar tidligt i opstarten.

Vi fik en fin indledning, men efter de første 20 minutter blev vi presset længere tilbage og havde svært ved at få kontraspillet til at fungere optimalt. Midt i første halvleg var vi dog tæt på, da Felix Winther kom frem til en stor chance på dødbold, men afslutningen gik lige på målmanden. Kort efter headede Martin Huldahl snært over mål. Resten af halvlegen var jævnbyrdig og chancefattig, og holdene gik til pause ved 0-0.

De 11 spillere der startede kampen, blev skiftet ud til fordel for 11 nye spillere i 2. halvleg.

Efter pausen fortsatte kampen i et tæt tempo med fokus på organisation og disciplin. Defensiven stod stærkt, og i slutfasen viste Daniel Thøgersen stor vilje, da han reddede bolden på stregen. Et gult kort til Daniel Haarbo i slutminutterne blev kampens sidste notits, inden opgøret sluttede målløst.

Alt i alt en solid og arbejdsom præstation i årets første træningskamp, hvor fundamentet blev lagt frem mod de kommende opgaver.

Herunder kan du se hvad Michael Hansen havde at sige, efter opgøret.