FC Fredericia vandt tirsdagens træningskamp mod FC Nordsjælland med 3-1 efter en kamp med højt tempo, mange dueller og flere gode muligheder i begge ender.
Fra start blev der spillet med høj intensitet, og begge hold kom frem til chancer. Christian Risom stod sikkert, når FC Nordsjælland truede, mens FC Fredericia også havde muligheder for at komme foran.
Den største chance i første halvleg tilfaldt Elias Hansborg, som sendte et forsøg på overliggeren.
Som halvlegen skred frem, fik FC Fredericia mere kontrol over kampen. Vi havde meget boldbesiddelse, fik sat flere gode angreb sammen og kom frem til en række afslutninger, men uden at få scoret inden pausen.
Efter pausen var det FC Nordsjælland, der først fik hul på bylden. Mouekeinga Koné gjorde det til 0-1 i det 53. minut.
FC Fredericia reagerede godt på scoringen og fik igen sat sig på kampen. I det 66. minut udnyttede Anders Dahl en fejl i FC Nordsjællands forsvar og udlignede til 1-1.
Tre minutter senere var kampen vendt. Efter et godt opspil endte bolden hos Nemo Thomsen, som afsluttede sikkert og sendte FC Fredericia foran 2-1.
FC Fredericia fortsatte med at være toneangivende og kom frem til flere muligheder i resten af kampen.
I det 81. minut blev sejren slået fast. Elias Hansborg forsøgte sig udefra, og bolden sneg sig akkurat over stregen til 3-1.
Der blev samtidig givet minutter til U19-spillerne Lukas Weng og Hampus Bech. Begge kom godt ind i kampen og leverede flere fine aktioner. Lukas Weng var blandt andet involveret i opspillet til scoringen til 2-1.
Dermed sluttede en god træningskamp med en 3-1-sejr til FC Fredericia efter en præstation med høj intensitet, mange chancer og gode perioder med bolden.
Mål
Minut 53: 0-1 Mouekeinga Koné
Minut 66: 1-1 Anders Dahl
Minut 69: 2-1 Nemo Thomsen
Minut 81: 3-1 Elias Hansborg
FC Fredericias startopstilling
Christian Risom
Anders Dahl (C)
Malthe Ladefoged
Adam Nygaard
Lauritz Dauerhøj
Daniel Haarbo
Frederik Bunten
Elias Hansborg
Bork Bang
Patrick Egelund
Nemo Thomsen
Udskiftninger
Minut 30: Felix Winther ind i stedet for Adam Nygaard
Minut 46: Svenn Crone ind i stedet for Lauritz Dauerhøj
Minut 60: Casper Jørgensen, Lukas Weng og Frederik Rieper ind i stedet for Bork Bang, Patrick Egelund og Felix Winther
Minut 80: Andreas Pyndt og Hampus Bech ind i stedet for Daniel Haarbo og Nemo Thomsen

