Vi søger en fysioterapeut, der kan tage ejerskab over det sundhedsfaglige arbejde omkring akademiets spillere og være med til at gøre vores skadesforebyggelse og genoptræning mere systematisk og målrettet.

Om stillingen

Som fysioterapeut på FC Fredericias Akademi får du ansvaret for det daglige sundhedsfaglige arbejde omkring akademiets spillere, fra forebyggelse og behandling til genoptræning og tilbagevenden til spil. Du indgår i et stærkt tværfagligt miljø og fungerer som bindeled mellem spillere, trænerstab og den øvrige sundhedsstab. Din opgave er at sikre en professionel, tryg og udviklende ramme om spillernes fysiske velbefindende, så de unge talenter kan udvikle sig optimalt i et ambitiøst akademimiljø.

Dine primære opgaver:

  • Undersøgelse, behandling og genoptræning af akademiets spillere
  • Manuel behandling samt taping
  • Genoptræning af spillere i styrketræningslokalet og på banen
  • Planlægning, dokumentation, kommunikation og administrative opgaver relateret til spillerforløb
  • Tæt samarbejde med trænere, sundhedsstab og øvrige relevante fagpersoner
  • Bidrag til udvikling og implementering af strukturer, procedurer og best practice i akademiets sundhedsarbejde
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med akademiets sundhedsarbejde

Vi forestiller os, at du:

  • Er færdiguddannet fysioterapeut
  • Har interesse og kendskab til fodbold, og meget gerne erfaring med at arbejde inden for fodbold
  • Har kendskab til ungdomsfodbold og talentudvikling på højt niveau
  • Motiveres af at udvikle dig selv og det miljø, du færdes i
  • Er relationelt stærk og trives i et miljø med mange interessenter
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarligt
  • Er en stærk teamplayer og bidrager positivt til et tværfagligt arbejdsmiljø
  • Kan kommunikere på dansk både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at arbejde i en ambitiøs fodboldklub med stærke værdier
  • Tæt samarbejde med et dedikeret og professionelt team omkring akademiet
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et spændende og udviklende træningsmiljø med høje faglige standarder

Arbejdstid

Stillingen er en fuldtidsstilling. Da sundhedsarbejdet følger akademiets aktiviteter, må der påregnes arbejde på eftermiddage, aftener og i weekender i forbindelse med kampe og træninger.

Løn

Løn efter aftale.

Ansøgning og kontakt:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send allerede nu dit CV til https://fcfredericia.reqruiting.com/Pages/Application/ApplyProfile.aspx?id=27815

Vi afholder samtaler løbende.