VIGTIG BILLET INFORMATION – Udebaneafsnittet laves om til endnu et hjemmebaneafsnit, så spillerne kan få den opbakning de fortjener med hele byen på lægterne!
KOM PÅ MONAJSA PARK – DET BLIVER EN KÆMPE FODBOLDFEST!
Nu skal du spidse øre, hvis du skal være en del af festen på fredag. 2.200 har allerede sikret sig billet – skal du med?
Alle skal have billet for at komme ind til kampen, også til vores stemningsafsnit. Alle siddepladser på Monjasa Tribunen er næsten væk, derfor har vi åbnet for siddepladser i sektion A og B på Carlsberg Tribunen. Dette er de SIDSTE siddepladser som sælges, herefter kan du kun købe ståplads. Der er under 400 siddepladser tilbage på hele Monjasa Park. Vil du bidrage til stemningen, så skal du hente dine billetter til vores stemningsafsnit på Monjasa Tribunen. Det er sektion H, den røde firkant på stadion overblikket.
Nåede du ikke at få en siddeplads, så skal du købe en ståplads på Carlsberg Tribunen. Vi har nemlig omdannet udebaneafsnittet til endnu et afsnit med Fredericianere. Det er Sektion G, den grønne firkant på stadion overblikket.
Holder du med Hvidovre, så skal du købe billet til sektion J, den lilla firkant på stadion overblikket. Alle Hvidovre fans står bag målet i den østlige ende af Monjasa Park. Dørene åbner kl. 17.30 – kampstart kl. 18.30. KOM I GOD TID – DER BLIVER TRYK PÅ!

