For en uge siden fejrede vi alle sammen en historisk bedrift med klubben, en kæmpestor dag. Det betyder dog ikke, at sæsonen er færdig endnu. To kampe tilbage og den første af dem er mod Horsens, der har været førsteudfordrere til os i kampen om oprykning. En kamp vi vandt!

Stadig noget at spille om

Selvom oprykningen er sikret, er der matematisk set stadig noget at spille om for os. Med 6 point tilbage at spille om, og 3 point op til OB på 1. pladsen kan vi jagte at vinde NordicBet Ligaen. Det kræver noget hjælp fra Kolding og Esbjerg, samt 6 point til os i de sidste to kampe. Men uanset er sæsonen en kæmpe succes. 

Efter vi tabte 3 kampe i streg efter vinterferien, kan vi i kampen mod Horsens gøre os ubesejret i 10 kampe i streg. Det i sig selv vil være en stor bedrift af holdet. 

Sidst mod Horsens

De fleste kan nok godt huske hvordan det gik sidste gang vi spillede mod Horsens. En af de første gange hvor “SU SU Superliga” lød på Monjasa Park. En magisk aften, som det også var for en uge siden, med samme resultat, nemlig 5-1. En sejr, der grundlagde oprykningen til Superligaen.  

God opbakning

Superligaen er sikret, det betyder dog ikke opbakningen kommer til at mangle. Der er arrangeret bus for fansene, så vi igen kan fejre Superligaen med spillerne og staben. Så kom til Horsens og se spillerne få endnu en sejr mod Horsens.