Efter tirsdagens 2-0 sejr over Esbjerg er esbjergenserne endnu engang vores modstander. Denne gang tager vi imod dem på Monjasa Park klokken 15 på søndag.
Esbjerg har det svært
Esbjerg-holdet må virkelig frygte os. 3 indbyrdes kampe spillet i sæsonen 3 sejre til os, og en målscore på 9-0 over de 3 kampe. Tirsdag klarede vi hattricket mod esbjergenserne, søndag laver vi forhåbentlig clean sweep på sæsonen mod dem. Dog viste kampen i tirsdags, at kampen ikke bare lige bliver en walkover. En hakkende kamp, hvor vi får vist skarpheden og tager en 2-0 sejr med hjem til Fredericia. Så Esbjerg kan sagtens gøre det svært for os også. Det skal derfor ikke blive en sovepude for os, at de første 3 kampe er gået så godt som de er. Michael Hansen og trænerteamet har en opskrift der virker ret godt på Esbjerg, hvis de ikke får justeret på nogle ting.
Birksø og Marcussen i topform
Særligt to FCF-spillere er gode mod Esbjerg. To kampe, to clean sheets mod Esbjerg. Ligaens bedste målmand Valdemar Birksø må siges at have gang i en fremragende sæson. En kongeredning i slutminutterne mod Esbjerg, der senere førte til Opondos 2-0 mål, grundlagde sejren i Esbjerg. Helt generelt har sæsonen været god, Birksø ligger pt. Etter på clean sheet-listen med hele 12 clean sheets. Flot sæson indtil videre af Valdemar Birksø, der også er god i opspillet i Fredericia i målet med gode fødder.
Gustav Marcussen har fundet netmaskerne i alle kampe mod søndagens modstander. Han tilføjede endda en assist til kontoen i kampen i tirsdags. Gustav Marcussen har gang i en stor sæson i Fredericia-offensiven. 14 mål er det blevet til indtil videre og en aktuel stilling som nummer to på topscorerlisten. Marcussen har især steppet op efter Oprykningsspillets start, hvor han har bidraget med 4 mål. I Asbjørn Bøndergaards fravær, har Gustav Marcussen i den grad trådt i karakter. Netop Asbjørn Bøndergaard gjorde i tirsdags endelig comeback i truppen mod Esbjerg, og er klar til minutter på banen. Han kommer ind i den spændende og afgørende del af sæsonen.
Vigtigheden af søndagens kamp
Søndagens kamp bliver vigtig for hele sæsonen. Vi må sige, at det ser godt ud for os i oprykningskampen, men der skal stadig point på bordet for, at det kan blive en realitet. 5 kampe tilbage 15 point at spille om. Vi har et syv points forspring til Horsens på 3. pladsen, og vi skal bruge højst 8 point i de sidste 5 kampe for at sikre os oprykning. Derfor er kampen mod Esbjerg ekstrem vigtig.
Spillerne, trænerteamet, staben og Monjasa Park er klar til den store kamp. Spillerne har brug for fuld opbakning, så kom på Monjasa Park og hjælp os et skridt tættere på drømmen om Superliga

