Vi nærmer os med hastige skridt sæsonstart, og vi glæder os til at byde jer velkommen på Monjasa Park. På mandag sender vi en mail til alle, der har forudbestilt sæsonkort til den kommende sæson.
I mailen finder du alt, hvad du skal vide for at tilgå dit sæsonkort, så du er klar til at støtte de rød-sorte fra første fløjt. Sørg for at holde øje med din indbakke – og tjek også spam/uønsket post, hvis mailen mod forventning ikke dukker op.
Vi forventer samtidig, at det ordinære billetsalg til sæsonens første hjemmekamp bliver tilgængeligt mandag den 7. juli. Vi informerer naturligvis her på hjemmesiden og via vores sociale medier, så snart billetsalget er åbent.
Vi ser frem til at skabe nye store oplevelser sammen med jer på tribunerne!

