FC Fredericia og Fredericia Kommune har i samarbejde med en række erhvervspartnere og tekniske rådgivere igangsat en omfattende opgradering af Monjasa Park. Projektet er sat i gang som følge af FC Fredericias oprykning til Superligaen og skal bringe stadion op på de gældende stadionkrav fra Divisionsforeningen.
Monjasa Park øges i kapacitet fra ca. 4.000 til 10.000 tilskuerpladser og omfatter blandt andet:
- To nye ståtribuner bag målene
- Forbedrede adgangsforhold
- Bedre sikkerhedsforanstaltninger
- Kameraovervågning
- Betonkanter til LED-reklamer rundt om banen
De nyeste visualiseringer af den kommende udvidelse er nu offentliggjort, og projektet skrider frem med henblik på at være klar til Superligastarten den 20. juli 2025. Byggeriet gennemføres i et højt tempo med toholdsskift og præcist timede leverancer.
Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem Fredericia Kommune, FC Fredericia og flere tekniske rådgivere. Blandt hovedaktørerne er ingeniørfirmaet INGENIØR’NE, der varetager projekteringsledelse og teknisk rådgivning.
Udvidelsen skal ikke blot imødekomme nuværende krav, men også forberede stadion til fremtidige standarder i forbindelse med Divisionsforeningens “Vision 2028”.
Se nedenstående tegninger, som er udarbejdet af INGENIØR’NE






