FC Fredericia kan med stor glæde offentliggøre, at Mokoni Companies har valgt at forlænge og opgradere deres sponsorat og nu indtræder som sølvpartner i klubben. Samtidig har Mokoni Holding også valgt at investere yderligere i den nyligt offentliggjorte kapitaludvidelse – et stærkt signal om tillid og ambitioner for fremtiden.
Morten Kollerup Nielsen, direktør i Mokoni Holding og mangeårigt medlem af klubbens bestyrelse, lægger ikke skjul på, hvorfor engagementet i FC Fredericia nu tager endnu et skridt opad:
“Jeg har været en del af FC Fredericia i rigtig mange år – både som sponsor og som bestyrelsesmedlem – og har fulgt klubben tæt i både med- og modgang. Efter oprykning til landets bedste række, føles det helt naturligt at skrue op for engagementet og fortsætte støtten. Det er nu, vi alle skal løfte i flok,” siger han.
For Morten Kollerup Nielsen er FC Fredericia blevet en hjertesag:
“FC Fredericia er en fantastisk fodboldklub. Jeg elsker fodbold og har altid været engageret i sporten – og siden jeg flyttede til Fredericia, er det blevet naturligt at engagere mig i klubben. Når man ser det hårde arbejde, de dygtige spillere og hele setuppet bag, så banker hjertet automatisk lidt hurtigere. Man får lyst til at bidrage.”
Sponsoransvarlig i FC Fredericia, Patricia Nielsen, glæder sig over samarbejdet og den fornyede opbakning:
– Morten og Mokoni har været loyale og engagerede samarbejdspartnere i mange år. At de nu både opgraderer deres sponsorat og samtidig vælger at investere i klubben, viser den stærke tillid til vores fælles projekt. Det er netop denne form for commitment, der driver os fremad – både sportsligt og forretningsmæssigt, udtaler hun.
Med opgraderingen til sølvpartner og investeringen i kapitaludvidelsen sender Mokoni et klart signal om, at de vil være med helt fremme, når FC Fredericia tager næste skridt mod toppen af dansk fodbold.

