Vores målmand, Mattias Lamhauge, er endnu en gang blevet udtaget til Færøernes A-landshold.

Lamhauge er en fast del af den færøske landsholdstrup, og nu er han igen klar til at repræsentere sit hjemland, når Færøerne i september står over for vigtige landskampe.

Færøerne skal spille VM-kval mod Kroatien d. 5. september og så igen d. 8. september mod Gibraltar.

Vi ønsker Mattias held og lykke med kampene – og vi glæder os til at se ham i aktion på den internationale scene!

Tillykke med udtagelsen, Mattias!