Når vi søndag eftermiddag tager imod Randers på Monjasa park, er det med en masse selvtillid i bagagen. Efter fem runder i 3F Superligaen, har vi samlet 7 point, en pointhøst vi alle havde taget kært imod inden sæsonens begyndelse. Næste modstander i jagten på Superliga point er Randers FC med kampstart klokken 14.

De sidste to kampe må siges at have været optur for os. Først et rigtigt flot point i Herning mod FC Midtjylland, dernæst en vigtig og flot sejr mod Sønderjyske på Monjasa Park, der grundlagde første hjemmebane sejr i 3F Superliga. Nu har vi fået smag for den stemning og energi det skabte på Monjasa Park. Det skal vi forsøge at skabe igen søndag eftermiddag.

Vi er kommet ind på den store scene og viser gang på gang, at vi kan spille noget flot offensivt fodbold. Det er flere end bare en spiller, der har leveret i offensiven. Gustav Marcussen har fortsat sit høje niveau fra sidste sæson. Emilio Simonsen må siges at have taget starten i 3F Superliga med storm. Agon Mucolli stemplede for alvor ind mod Sønderjyske med to mål, hvor han også leverede en assist i Herning mod FC Midtjylland. Oscar Buch ligger i skrivende stund med en scoringsavance på 100 procent, som må siges at være godkendt. Som om det ikke var nok har vi også fået gang i Eskild Dall, der var en stor faktor mod Sønderjyske, ved både at være manden, der trak det røde kort og leverede en assist. Det tegner godt, og vi har overrasket mange med vores flotte spil.

Søndagens modstander er dog slet ikke uden evner. Randers’ start på sæsonen kunne sende dem på en førsteplads i 4. Runde. De sidste to runder er dog endt i nederlag, men de har i den grad vist, at de er et svært hold at spille mod. Ligesom de også var det i sidste sæson. Nu ligger de på en 6. Plads med 7 point ligesom os.

Det bliver en kamp med massere af fart. Randers spiller med hurtige kontraangreb og er virkelig farlige med deres raketter i front. Det skal vi være dygtige til at lukke ned, for så skal vi nok få skabt chancer mod kronjyderne.

Inden kampen vil det også være muligt at møde nogle af vores superligastjerner, der kommer på besøg 12:55 i vores nye fanzone. Vi håber på det bliver en oplevelse af samme skuffe som mod Sønderjyske. Du kan stadig nå at sikre dig din billet, men skynd dig, der er få tilbage!