Der er endnu et stort brag i vente på Monjasa Park. Vores nærmeste konkurrenter Horsens kommer torsdag 18:30 på besøg.

Stærke holdpræstationer

Oprykningsspillet er startet lige præcis som vi ønskede det. To 1-0 sejre er det blevet til, hvilket giver os en god position på NordicBet Ligaens 2. Plads. Med 3 point ned til vores kommende modstander kan vi tage et afgørende stik med en sejr torsdag aften. En vigtig kamp vi rigtigt gerne vil vinde. Nu har vi vundet 3 kampe i streg, fællesnævneren for de 3 har været store holdpræstationer. Det skal vi levere igen, for at kunne slå Horsens.

Torsdagens modstander

I grundspillets kampe mod Horsens vandt vi på udebane hele 3-1, hvor Horsens til gengæld slog os 2-1 på Monjasa Park. Så endnu et spændende og tæt opgør er i vente torsdag aften.

Horsens har siden sidste kamp været igennem lidt af en forandring. Cheftræneren er skiftet til den karismatiske David Nielsen. En træner der plejer at være garant for masser af energi. Noget han også plejer at få tilført til holdet på banen. Det skal være noget vi er klar på at matche.

Opskriften

Nemlig energi og intensitet er noget vi har været dygtige til at komme ind i kampene med de sidste 3 kampe. Her er vi især kommet ud fra pause og har overmatchet vores modstander fra anden halvlegs start. Det skal vi forsøge at gøre i hele kampen mod horsensgenserne.

Spillerne har brug for fuld opbakning i denne voldsomt vigtige kamp om oprykning, hvor vi altså kan komme hele 6 point foran Horsens med en sejr. Derfor har vi brug for alle mand på stadion. Køb din billet her: https://fcfredericia.dk/billetter/