De røde lamper er ved at være tændt. Et fyldt Monjasa Park venter spillerne på fredag, hvor modstanderen er Hvidovre. En fredag aften der kan gå i historiebøgerne i Fredericia. 

Historie skal skrives

Hvis alt går vel i kampen mod Hvidovre, bliver fredag aften en aften alle fredericianere ville kunne huske lang tid ud i fremtiden. En sejr skal der meget vel til hvis det skal ske, og det bliver ikke nemt. Hvidovre er det hold, vi har haft allersværest ved gennem denne sæson. Et point er det blevet til i tre kampe. Men med et fyldt Monjasa Park i vente er der motivation nok at tage af. 

Hvidovre er en svær modstander

I oprykningsspillets første indbyrdes kamp endte kampen 0-0. En kamp, hvor vi langt hen ad vejen var bedst i kampen. Vi manglede dog den sidste skarphed til at tage alle 3 point. Skarphed har der til gengæld været i vores defensiv, der har været den stærkeste i oprykningsspillet. Defensiven har en kæmpe aktie i, at vi stadig er ubesejret i oprykningsspillet. Rieper, Kudsk og company skal vise samme styrke fredag aften. 

Stor dag som FCF-fan

En af de sjove dage bliver det som Frederica-fan. Der er tæt på udsolgt på Monjasa Park, samt der er arrangeret fanmarch fra Frihedsmonumentet til Monjasa Park. Det bliver en fed dag som FC Fredericia fan, så få sikret dig din billet, du har travlt!