Ny weekend og ny kamp for os i 3F Superliga. Denne gang skal vi en tur til Aarhus og Ceres Park Vejlby. En kamp der med garanti kommer til at blive en intens affære. En intens affære vi forhåbenligt kan udnytte til at fortsætte vores flotte og for mange uventede stime.
De øvrige hold i 3F Superliga har vist fundet ud af, at man ikke skal undervurdere FC Fredericia. 10 point i 6 kampe og en aktuel 5. Plads er noget af en start for et oprykkerhold, og der er intet der tyder på, at vi stopper her. Spillet har været flydende, holdindsatsen har været utrolig og stemningen har været fantastisk. Det hele har virket lidt som en feberdrøm i Fredericia og det skal vi forsøge at bygge videre på.
Faktisk står det så godt til, at med en sejr mod AGF søndag eftermiddag, vil sende os på en delt førsteplads inden holdene over os har spillet, og uanset vil det være et historisk moment for klubben.
Men nu skal kampen spilles først. Vi møder et meget formstærkt AGF-hold, der har vundet 3 kampe i streg, blandt andet en mod de forsvarende Mestre. Det kommer ellers på en halvsvag start for aarhusianerne, der nok lige skulle have den nye cheftræners, Jakob Poulsen, spillestil helt under huden. Poulsen og co. har ført AGF på en aktuel 4. Plads, et point foran os, derfor kan de også spille sig på førstepladsen i 3F Superliga med en sejr i søndagens opgør.
En spiller der måske skal forhindre det, er vores nye mand på kassen, Etienne Green. En målmand vi har hentet i Premier League klubben Burnley. En spiller vi vist allesammen glæder os til at se i aktion. Green kan få sin debut på AGF’s midlertidige stadion, Ceres Park Vejlby.
Det bliver en kamp med høj intensitet, med to hold der vil fremover stepperne og begge vil have tre point i denne uhyre tætte 3F Superliga.
Det er stadig muligt at tage turen til Aarhus nu for at støtte holdet. Du kan skaffe din billet her: https://fcf.eventii.dk
Sørg for at købe billet hjemmefra, da det ikke er muligt at købe på stadionet i Aarhus.

