Da vores nuværende hjemmebanetrøje “Den Første” blev lanceret, lovede vi, at endnu en helt særlig trøje ville se dagens lys senere på året.
Som vi sagde dengang:
– “For at gøre det endnu vildere, så lancerer vi endnu en hjemmebanetrøje senere på året. En helt speciallavet trøje som er skabt til fansene og til byen”
Som lovet, så er netop dén trøje nu offentliggjort og den lander på hylderne, inden efterårssæsonen slutter. Den får sin debut på banen til årets sidste hjemmekamp i kalenderåret 2025.
Den nye trøje er specialdesignet i tæt samarbejde med Hummel og produceret i højeste kvalitet.
Det er en faconsyet spillertrøje, hvor detaljerne og det sorte print elegant danser ned over to nuancer af den ikoniske FC Fredericia-rød. Resultatet er en smuk, markant og stilren trøje, som får gutterne på banen til at stå skarpere end nogensinde.
Trøjen forventes at være i salg i slutningen af november, hvor vi inviterer til et større lanceringsevent på Monjasa Park.
Prisen er endnu ikke fastsat, men vil blive offentliggjort sammen med yderligere information om eventet.
Den nye hjemmebanetrøje vil blive båret fra december 2025 og gennem hele 2026/2027-sæsonen.
Med lanceringen af denne trøje har klubben nu præsenteret tre trøjer i indeværende sæson og samtidig udvidet vores merchandise-portefølje markant, med nye halstørklæder, hoodies, t-shirts og meget mere, som længe har været efterspurgt af fansene.
Se her en billedserie af den nye trøje












