FC Fredericia er glade for at kunne fortælle at Sofus Østergaard Grandjean Johannesen skifter til klubben fra FC Midtjylland på en lejeaftale for indeværende sæson.
Et stort midtbanetalent
18-årige Sofus Johannesen kan dække både kanten og en mere central rolle. Han har de seneste sæsoner spillet for FC Midtjyllands U19-hold.
Johannesen har også gjort sig bemærket på det danske U-landshold. Han står noteret for 17 kampe og 2 mål for U17-landsholdet og har siden taget skridtet videre til U18-landsholdet, hvor han allerede har spillet 9 kampe.
Fra Midtjylland til Fredericia
I sommeren 2024 rykkede Johannesen permanent op i FC Midtjyllands U19-trup og har siden været en del af klubbens førsteholdsmiljø, hvor han også har fået debut i foråret.
Med kontrakt i Midtjylland frem til 2030 er han en spiller, klubben har haft stor tiltro til.
Nu skifter han til FC Fredericia, hvor han fortsat får sin hverdag i 3F Superliga truppen.
Med Johannesen får vi en ung spiller med både international erfaring fra ungdomslandsholdene og Superliga-erfaring fra et af landets stærkeste talentmiljøer. Han bliver en del af truppen fra i morgen, d. 2. september.
Vi glæder os til at byde Sofus velkommen til FC Fredericia og ser frem til at følge hans udvikling i den røde trøje.

