Vi er glade over at kunne fortælle at vi har forlænget kontrakten med Eskild Dall, som dermed fortsætter i fæstningsbyen. Den 22-årige offensivspiller har været en del af truppen siden sommeren 2023 og har nu sat sin underskrift på en ny aftale, indtil sommeren 2027.

Eskild har, udover de seneste 2 år her i klubben, erfaring fra både Silkeborg IF, Ajax, AGF og Brøndby, som må siges at være et imponerende CV i en alder af blot 22 år.

Eskild havde en vigtig rolle i oprykningen til Superligaen, hvor især hans assist til Patrick Egelund i Vendsyssel, var med til at kickstarte et magisk oprykningsspil:
– Eskild har haft en vigtig plads i truppen, hvor han har bidraget både på og udenfor banen til den historiske oprykning. Det er endnu et skridt mod at fastholde den trup, som har været så stærk, både som gruppe, men også fodboldfagligt.

– Eskild er stadig en ung spiller, som har det bedste foran sig, som vi forventer at han folder ud over de næste par sæsoner og vi glæder os over at han har valgt at blive her i klubben,
siger sportslig ansvarlig, Stig Pedersen

Hovedpersonen selv, Eskild Dall, glæder sig over at have forlænget aftalen:
Jeg er super glad for at vi er nået til enighed om at forlænge min kontrakt med FC Fredericia. Klubben og menneskerne omkring betyder meget for mig, og jeg er glad for at få lov til at være med på rejsen i Superligaen. Det er et projekt, som er det helt rigtige for mig.

Det der gør Fredericia speciel, er menneskerne og sammenholdet omkring holdet. Staben, fansene, alle de frivillige og selvfølgelig drengene i omklædningsrummet og så har opbakningen været fantastisk, og vi har virkelig kunne mærke at det har givet nogle ekstra procenter inde på banen.
Det er vanvittigt fedt det der sker med Fredericia lige nu, og jeg er glad for at få lov til at være en del af det, slutter Eskild
af.

Forlængelsen tydeliggør ønsket fra både klub og spiller om kontinuitet og fælles udvikling.

Hele FC Fredericia glæder sig over at Eskild skal med os i 3F Superligaen.