FC Fredericia kan byde velkommen – eller rettere: velkommen tilbage – til en velkendt sponsor. Carta har nemlig valgt at tegne et nyt sponsorat med klubben, og det er ikke uden grund.

– Vi har støttet klubben før, og med oprykningen til 3F Superliga, var det et oplagt tidspunkt at komme tilbage i folden. Det er vigtigt for os at være forankret lokalt og vise vores støtte til byen og klubben, siger Rasmus Kristensen, distriktschef i Carta.

Carta har dybe rødder i Fredericia. Både virksomhedens stiftere og mange af medarbejderne har lokal tilknytning, og det afspejler sig tydeligt i engagementet.

– Det ligger naturligt i familien bag Carta at støtte det lokale. FC Fredericia betyder noget for mange her – og det gør den også for os, tilføjer Rasmus Kristensen.

Hos FC Fredericia vækker opbakningen begejstring.

– Carta er et godt eksempel på en lokal virksomhed, der bakker op med både hjerte og handling. Vi er stolte over at have dem med på rejsen igen, siger sponsorsansvarlig i FC Fredericia, Patricia Nielsen.