Der var blevet lagt i kakkelovnen til en stor dag på Monjasa Park, med mange mennesker på lægterne. De mange fans fik en god fodboldkamp, men måtte nøjes med 1 point mod Esbjerg. 

Esbjerg overtag

Vi får en rigtigt svær start på kampen, hvor vi er meget på hælene og lader Esbjerg diktere spillet. Det gør, at de skaber 2-3 store chancer i åbnings minutterne, som Valdemar Birksø afværger flot. Dog fortsætter tendenserne, og Esbjerg får føringsmålet på Monjasa Park, og den ellers gode stemning bliver i en kort stund stilnet af. 

Heldigvis fik vi bedre styr på presspillet og Esbjerg kom efter deres mål ikke til noget nævneværdigt i første halvleg. 

Kommer bedre med i kampen

Det gør vi til gengæld, mange lige ved og næsten chancer for vores tilbagevendte Asbjørn Bøndergaard, der gjorde comeback fra hans skade. Men ingen mål fra hans side i dag. Men det er der selvfølgelig i Gustav Marcussen som for 4. Gang i sæsonen får scoret mod Esbjerg. En Marcussen Classic får man lyst til at sige. En bold, han opsnapper inde i feltet, også er der ingen tvivl om, at bolden selvfølgelig skal over i højre hjørne. Det kom den og 1-1 på Monjasa Park, der bragte stemningen i top. 

Vi går til pause med stillingen 1-1, og kan ikke være helt tilfredse med præstationen i første halvleg. 

Godkendt anden halvleg

Præstationen i anden halvleg blev dog en del bedre. Esbjerg kommer ikke rigtigt til chancer, og vi har et stort spilovertag. Et spilovertag, der gav os mange chancer, som Esbjerg desværre får afværget godt. Største chance faldt for Moses Opondo, der fik bolden foran fødderne tæt ved mål. Et skud der desværre bliver blokeret på stregen 

Søndag eftermiddag på Monjasa Park gav god stemning, og når vi ikke kan vinde, er det godt at få et point med os.