William Madsen har brugt alle sine unge år i HB Køge, hvor han blev hentet til FC Fredericia i sommers. Han vender nu tilbage til sin gamle hjemmebane i en ny trøje, og det et bliver en særlig oplevelse for ham at stå overfor sin tidligere klub. Vi har derfor fanget William Madsen, til et kort interview om hans tanker om opgøret der venter på søndag.

William, du har spillet i HB Køge i størstedelen af dit liv, hvordan er det at vende tilbage?

Ja, som du siger så er spillet den største del af min fodboldkarriere, som har foregået i Køge Boldklub og i HB Køge og altid boet i nærområdet. Så det bliver specielt at vende tilbage og underligt at skulle spille mod dem.”

Nu når det er dine tidligere kammerater, er det så en kamp hvor der bliver gået til den?

 ”Ja, det håber jeg da. Jeg håber, at begge hold kommer med en masse intensitet. Vi kommer jo begge to for at vinde begge hold, så jeg tænker, at der kommer til at blive gået til dem.”

Nu har du selv været med til at drille FC Fredericia da du spillede for HB Køge i sidste sæson, hvor det blev til to uafgjorte, kommer vi til at gå derfra med tre point den her gang?

Ja, det ved jeg ikke. Jeg håber, at vi kan bringe det gode spil, vi havde i store dele af kampen, Hvidovre.  Jeg synes, at vi bliver bedre og bedre for hver kamp, vi spiller. Relationerne begynder at falde mere og mere på plads, så jeg synes, at hvis vi kan bringe det spil og den intensitet, som vi har imod Hvidovre, så er jeg sikker på, at det skal blive en god kamp.”