Vi fangede Ritter efter dagens træning til en snak om sæsonens sidste kamp mod Hobro IK og ikke mindst om hans sidste kamp i karrieren.

“Først og fremmest skal vi ud og levere en god indsats mod Hobro IK. De er stabile, og vi skal spille godt, hvis vi skal vinde den kamp. Kampen bliver selvfølgelig meget speciel. Det bliver min sidste kamp i min karriere og et hårdt farvel til FC Fredericia og ikke mindst alle folkene omkring klubben.

Jeg har spillet over 150 kampe for FC Fredericia og nydt hvert øjeblik i klubben. Jeg havde selvfølgelig håbet på en oprykning til Superligaen, men jeg må sige, at klubben virkelig er nået langt siden, jeg begyndte her. Vi startede som deltidsspillere og er nu fuldtids på et flot stadion. Jeg kommer især til at savne drengene, staben og trænerne. Det bliver ikke et farvel, men et gensyn, bare under andre omstændigheder,” slutter Ritter.