Vi fangede cheftræner Michael Hansen efter dagens korte træning til en snak om kampen mod Sønderjyske, som bliver spillet i morgen på Monjasa Park.

“I spiller mod Sønderjyske i morgen. Kan du sætte nogle ord på kampen?”

“Jeg synes, vi har leveret et godt indtryk i de sidste par kampe på hjemmebane, så det bliver en intens og spændende kamp. Holdet skal præstere på højeste plan både individuelt og som enhed, hvis vi skal have en sejr. Vi møder et hold, som er virkelig godt, de slog os i grundspillet på vores hjemmebane, så det kræver, at drengene kan levere igen bare 3 dage siden sidste kamp.”

“Hvad bliver fokus i de sidste par kampe i slutspillet?”

“En kamp af gangen. Vi har en del store kampe, AaB 2 gange samt Sønderjyske. Så det er to hold, som nok rykker op. Vi skal kigge på vores niveau og se, hvor vi kan rykke os. Men som sagt, tager vi en kamp af gangen, men det kræver, at vi rammer det højeste niveau for at være med i disse kampe.”