Vi fangede Micheal Hansen efter dagens pokalsemifinale på hjemmebane mod Silkeborg IF, til en kommentar på rejsen i pokalturneringen.

“Det blev til en 2-0 sejr over Silkeborg IF. Kan du sætte ord på kampen?”

“Det var en kamp, hvor vi viste kvalitet på bolden og viste, hvad vi kan som hold. Vi spillede en flot fodboldkamp, men desværre nåede den aldrig at blive spændende på grund af resultatet i Silkeborg. Vi har spillet 8 kampe i dette pokalrun og vundet 7 af dem, hvilket er en yderst flot præstation. Vi kan også bruge kampen i dag som et springbræt til de næste par kampe, hvor vi skal opretholde samme spændingsniveau.”

“Føler du, at I satte et værdigt punktum på jeres rejse i pokalturneringen?”

“Som sagt vandt vi 7 ud af 8 kampe, hvilket virkelig er flot. Selvfølgelig var det ærgerligt med resultatet i første kamp, men vi kan bruge kampen i dag som inspiration til de næste par kampe,” slutter Micheal Hansen.