Vi vinder 3-0 ude mod Esbjerg på Blue Water Arena. En kamp hvor spillerne viste gode præstationer over hele banen. Med den vigtige sejr bibeholder vi 2. pladsen i NordicBet Ligaen. Vi har derfor taget en kort snak med Michael Hansen om kampens forløb.

Michael, det blev til en 3-0-sejr mod Esbjerg. Kan du tage os igennem kampen? 

” Ja, forberedelserne til den har været gode. Det viser kampen også, at den måde spillerne griber kampen an på, var flot. Jeg synes, vi var dygtige på bolden og forsvarede os rigtig flot i kampens indledning. Første halvdel af første halvleg. Lidt heldigt kommer vi foran 1-0, men det er sådan nogle gange tingene er. Jeg synes, vi forsvarer os godt. Som pausen er der, hvor spillerne måske føler, at Esbjerg havde initiativet, hvilket de også havde. Så var det små justeringer, men også mentalt lige at acceptere, at sådan er det jo at spille fodbold mod et hold, der også er godt. Så det er noget med, at chancestørrelsen også bliver mindre, og at vi også nogle gange på bolden bliver lidt bedre. Og der synes jeg, at vi faktisk i løbet af anden halvleg er virkelig gode. Og mange rigtig gode præstationer. Stille og roligt arbejder vi os ind i anden halvleg og får scoret vores mål. Og dermed også får afgjort kampen, kan man sige. Så rigtig, rigtig flot struktur og rigtig flotte indsatser af spillerne, både forsvarsmæssigt, men også angrebsmæssigt. Og et virkelig fedt sted at være ”

Føler du de momenter, I har kigget på i landsholdsholdspausen, gav pote i dag? ” Ja, altså det er jo klart, når man vinder 3-0, så føler man selvfølgelig, at der er noget af det, der har været godt. Men det spillerne putter i det er jo det vigtigste. Hvad bliver indsatsen i de her dueller, en og en driblinger, farlige afleveringer, forsvarskæde, målmandspræstationer, altså alle de ting bliver jo afgørende, men som helhed og strukturen i det, fik jeg også ros af gennemgangen af det. Det var flot og godt, og så ærger jeg mig over, jeg står selvfølgelig lidt uvidende om, hvad der er sket, men jeg ærger mig meget over, at Bøndergaard er formodentlig skadet. Vi har også Opondo ude i forhold til den del af det, og dem kan vi ikke have for mange af. Vi har nogle skadet i forvejen, nogle er langtidsskadet, og det, der er rigtig godt for os lige i øjeblikket, det er, at vores konkurrenceevner er gode på træningsbanen, og bredden af truppen er afgørende, og man er jo nok heller ikke bedre, end bredden skal vise sig, men vi vil helst ikke have for meget mere af det. Så det er sådan lige sådan… Det tager lige et par dage, tror jeg, for mig, men så går livet jo videre, og så må vi se, hvad der er sket med Bøndergaard, og så må vi jo reagere efter det ”