I morgen, den 5. oktober, venter en spændende kamp, når vi tager imod AC Horsens hjemme på Monjasa Park. Sidste gang vi stod over for AC Horsens, blev det til en imponerende 3-1 sejr på udebane på Nordstern Arena, hvor holdet leverede en stærk præstation. Med den tidligere sejr in mente ser vi frem til endnu et opgør, hvor vi håber at kunne fortsætte de gode takter. Vi har derfor taget en kort snak med cheftræneren, Michael Hansen om den kommende kamp
Michael, i morgen møder vi AC Horsens. Hvilken kamp bliver det?
”Spændende kamp. Godt at være hjemme igen. Vi fik et godt resultat sidste uge på vores hjemmebane efter sådan et par mellemkampe. Vi glæder os til at komme på hjemmebane igen, så vi vil gerne ud og vise publikum, at vi er et fremadrettet hold og gerne vil spille noget godt fodbold og selvfølgelig også i sidste ende underholde med nogle mål. Og så har vi selvfølgelig stor respekt for vores modstandere. Vi kommer til at møde et rigtig, rigtig godt hold. Jeg tror, der kommer gang i den. Meget løb, meget fysik. To hold med gode kompetencer i den del af spillet også i hinandens felter. Og i sidste ende er det jo den her kvalitet, den der sidste kvalitet, der skal til. Men selvfølgelig også, tror jeg også, en kamp, hvor der vil bølge lidt. Altså hvor det ene hold vil have momentum i nogle perioder og andre perioder ikke og hvordan reagerer man på det? Det tror jeg også bliver et issue i så mange andre kampe. Men en spændende og en rigtig god kamp mod to gode hold”
Vi vandt som sagt sidst mod AC Horsens 3-1 på udebane. Kommer vi til at se en anderledes kamp end den, vi så i starten af sæsonen?
”Ja, det tror jeg. Altså begge hold er noget videre, og uden jeg lige har talt på det, så vil jeg også tro, at deres start 11 til i morgen er noget anderledes end den, der ventede os i den første kamp i sæsonen. Måske ikke helt det samme, men også ikke så stor udskiftning hos os. Men der var jo ligesom i Horsens en kæmpe udskiftning i det hele, så vi har jo også set et andet sted her. Og specielt, synes jeg måske i den sidste periode, sådan mere hele kampe vi griber godt an kontra brudstykker, synes jeg i starten. Altså vores udvikling har også været der, men det har Horsens også. De har også skiftet nogle personer ud. Halvdelen af deres hold, vil jeg tro måske. Eller i hvert fald markspillere er nye, sandsynligvis, i forhold til hvad vi mødte dem sidst. Så vi forbereder os forfra. Vi er også blevet klogere på os selv. Vi er også blevet klogere på Horsens modstandere igennem de her ti kampe. Eller hvor meget der er gået i mellem to-tre måneder, eller to en halv måned, eller hvor meget der er gået. Så en ny kamp fra start til slut. Vi har faktisk ikke brugt billeder fra kamp 1. Det ville vi normalt gøre, men det har vi faktisk ikke gjort, fordi jeg synes, at vi er et andet sted. Og det er Horsens også, så jeg glæder mig meget til at se. Det, jeg kan bruge måske faktisk, det er jo min rolle i det her med at hjælpe holdet og være på de forandringer, der sker. De svar modstanderne giver os både positiv og negativ. At kunne navigere i dem og få rettet det til. Nogle gange venter man til en pause, og andre gange skal man gøre det lidt hurtigere. Jeg tror, at det er en af de kampe her, hvor tingene kommer til at gå stærkt. Så dermed skal vi være både spillerne inde på banen, men også udenfor skal være skarpe hele tiden, hele kampen. Og så får vi forhåbentlig en god kamp på vores egen bane. Og i sidste ende er det jo her, vi skal gå efter at vinde alle vores kampe, og også den i morgen”

