På søndag venter HB Køge, hvor en sejr er vigtig for at forblive i toppen af NordicBet Ligaen. Selvom vi led et smertefuldt nederlag imod Hvidovre, hvor chancerne var der, spillede vi en god kamp, hvor den sidste skarphed manglede foran mål. Vi har derfor taget en snak med Michael, om hvad der venter os på søndag.
Michael, på søndag venter HB Køge, hvilken kamp bliver det?
”Jamen, det er jo to hold, der lige har tabt et par kampe i løbet af sidste uge. Og dermed bliver det også selvfølgelig spændende at se, hvordan man reagerer. Der tænker jeg selvfølgelig mest på mit egen hold, eller nærmest kun på mit eget hold. Man forbereder sig selvfølgelig i forskellige scenarier om, hvordan vores modstandere griber det an, hvor vi synes, at vi kan få nogle muligheder i vores spil med bolden, men også, hvor vi skal passe på, jeg synes, at når de bygger op og får tid til det, og hvis vi bliver lidt passive, så synes jeg egentlig, at de har noget godt fodbold oppe igennem banen. Det skal vi selvfølgelig være gode til at lukke ned for. Og så skal vi jo lidt tilbage, hvis vi skal score mål, så skal vi til at være lidt effektive igen. Nu har vi i hvert fald to kampe, hvor vi ikke har scoret. Og ultimativt, hvis du skal vinde en fodboldkamp, så skal du op og lave nogle mål. Du skal passe på ikke at lukke så mange ind, så i sidste ende er det jo lidt helheden. Jeg kigger rigtig meget på os selv i den her kamp, fordi vi netop lige er gået ud af en uge med nederlag til de to nedrykkere. Der skal være et eller andet i os, der er klar til den her kamp, og også klar til at gribe ud efter sejren.”
resultatet var ikke med os imod Hvidovre, hvor den sidste skarphed manglede foran mål. Er det noget der er blevet arbejdet på i løbet af ugen?
”Ja, altså, jeg siger ja, og så mener jeg jo egentlig måske bare, at vi arbejder jo struktureret i evalueringen af vores kampe, men også, hvad det er for nogle ting, vi gerne vil. Så vi både lægger kampen ned og bygger den næste kamp op og har jo gentagelser i det. Nu har vi været sammen i to måneder, den her gruppe, og nu synes jeg, at man godt sådan kan se, at mange af tingene har et bedre flow i de ting, vi laver, og det er jo egentlig det, vi skal have til at fortsætte med at forløse sig lidt. På den offensive side er vi jo et hold, der i vores kamp egentlig, når vi har lavet et mål, egentlig er løsnet godt op. Så det drejer sig om lige at få hul på bylden i det, og indtil vi har fået det i vores kamp her på søndag, så gælder det om at forsvare sig godt. Også mod et hold, der måske, eller det ved jeg jo ikke noget om, men altså i hvert fald ikke har fået så mange point eller ingen point, og det er altid farligt at komme ud og tro, at man kan det hele der, så vi skal være dygtige til at forsvare os, for så at se om vi kan åbne vores målkonto op, og vi er den vej, som vi kan vinde kampen“
Selvom Køge ikke har fået den bedste start på sæsonen, er de seneste tre opgør mod dem endt uafgjort, Er de et hold man ikke skal undervurdere?
”Ja, vi spiller kryds fra ude og hjemme mod dem sidste sæson, så det er helt sikkert et kampbillede, hvor vi måske har statistikkerne mod os, men lige så godt måske kunne have tabt som kryds. Så jeg tænker ikke, at vi har behov for at undervurdere nogen som helst. Vi er et sted, hvor vores gruppe nu skal sætte sig og også fortsætte med at vise noget kvalitet. Men vi kommer også fra en uge, hvor der står et nul ud for Fredericia, og det må gerne irritere os lidt på den gode måde. Stadigvæk med mod og frigjorthed, men med et vist gram af sult efter at få tre point.”

