Vi fangede Michael Hansen efter dagens træning til en kommentar omkring sejren i Hobro.

“Det er altid en god fornemmelse at vinde og starte året ud med en sejr. Vi er altid usikre på, hvor man står i forhold til de andre hold efter en lang pause, første gang vi rigtig er på græs udover træningslejren. Spilmæssigt er det altid spændende at se, hvor hurtigt vi kan spille, og hvordan vi reagerer på modstandernes pres. Vi skal have finjusteret nogle punkter og var måske lidt heldige, at vi ikke kom bagud, men jeg synes alt i alt, at vi endte med at få en god kamp fra spillerne.”