Vi fangede Michael Hansen efter deres sejr mod Vendsyssel FF, som endte 3-1.

“En 3-1 sejr i dag mod Vendsyssel, hvad betyder det?”

“Det er dejligt, især efter de sidste par kampe, vi har haft, og endelig en sejr på hjemmebane. Det er vigtigt, at vi får startet slutspillet op med en sejr, både pointmæssigt, men også for stemningen i omklædningsrummet. Jeg synes, vi spillede en rigtig fin fodboldkamp, hvor offensiven virkelig lykkedes i dag. Vi gav også noget væk, men vores præstation i dag fortjener også en sejr.”

“Det er ikke nogen hemmelighed, I har været inde i en svær periode på det sidste. Hvad betyder det for holdet, at I får vendt en 0-1 til en 3-1 sejr i dag?”

“Omklædningsrummet fik vendt kampen i dag. De står sammen og skaber chancerne. En flot kamp, både offensivt og defensivt, så det lover godt frem mod de resterende kampe. Vores præstation skal være på et højt niveau for at vinde, og det var den i dag,” slutter Michael Hansen.

Se hele interview her: