Vi fangede Michael efter dagens korte træning, dagen inden opgøret mod Kolding IF.

“Spiller I mod Kolding IF i morgen. Hvordan vinder I den fodboldkamp?”

“Det bliver en super god kamp. Hele slutspillet bliver generelt godt, og der kommer mange fede kampe ligesom denne. Kolding har haft en rigtig god sæson, og vi ved, de starter bragende. Vi skal tackle de problemer, som Kolding kommer med, og håndtere det korrekt.”

“Der har været mange ændringer på det sidste, både i form af opstilling og taktik. Hvordan står truppen generelt lige nu?”

“Alle i truppen er fuldt med, så det er dejligt. Vi havde et par karantæner sidst, men de er tilbage nu. Så der er fuld plade, og vi er konkurrencedygtige lige nu. Der kommer mange kampe den kommende tid, så generelt ser det godt ud,” slutter Michael Hansen.