Efter en sejr mod AC Horsens, venter sæsonens første hjemmekamp. FC Fredericia får besøg af Vendsyssel FF på lørdag kl. 14:00. Vi har fanget cheftræneren, Michael til et interview før kampen.
FC Fredericia får besøg af Vendsyssel FF, hvor Michael kommer ind på hvordan kampen kunne udforme sig.
”Endnu en hård opgave venter os. Vi havde en hård opgave i Horsens, hvor vi skulle stå på tæerne og være dygtige i de små justeringer der skulle være, hvor spillerne løser opgaven. Det bliver lidt det samme på lørdag. Et hold der har været undervejs i en periode, hvor de har suppleret deres trup til den måde de spiller på. Det er et modent hold, som kommer til at give os udfordringer på banen. På den anden side er vi på hjemmebane og fik et godt ryksted i vores sejr i Horsens, trods af at vi har mange nye spillere i vores trup, skal vi ud og dominere på bolden lidt mere end vi gjorde i Horsens. Vi kommer til at blive beskæftiget nede i vores defensiv. Det er hele paletten, hvor vi skal være gode. Er vi det, så skal vi også bare ud over stepperne og spille noget offensivt fodbold, når vi kan og prøve at underholde publikum og os selv”
Der er under tre dage til sæsonens første hjemmekamp og forberedelserne er skudt i gang. Michael beskriver herunder, hvordan vi har forberedt os til kampen imod Horsens.
”Vi forbereder os på os selv, kigge på vores tre ugers opstart og vores resultat mod Horsens. Vi skal kigge på hvad vi gjorde godt mod Horsens, hvor det er vi skal skærpe os lidt og så har vi sammenholdt det med, hvad vi forventer Vendsyssel kommer med. Både med og uden boldt. Der har været seks dage mellem kampene, så vi når kun lige at restituerer. Det gælder om at være gode til at få kampen til at ændre karakter, hvis kampen ikke går vores vej og omvendt hvis det går vores vej, hvordan kan vi bibeholde det”
Selvom det blev til en sejr i Horsens, er det stadig en ny trup og derfor har Michael stor fokus på at skabe fundamentet på holdet.
”Vi har prøvet at se hvad vi kan og gabe over, så kan man kigge stille og roligt kigge lidt individuelt, når vi når herfra eller lidt længere frem, men der er vi ikke nået til endnu. Det kun en gruppe der har været sammen i fire uger. 13 nye ud af 22, kun ni gengangere. Vi skal presse citronen så meget man kan, men ikke for meget. Det gælder om at få noget fundament ind på holdet. Samtidig vil der ske udsving i vores præstation og derfor er det vigtig, at vi reagerer undervejs i kampen”

