FC Fredericia har i dag skrevet kontrakt med Ronnie Schwartz, som løber frem til sommer.

Ronnie har trænet med truppen siden i lørdags, og nu bliver han en fast del af truppen i første omgang.
Michael Hansen og Ronnie har en fælles fortid, så vi ved hvilken spiller og person vi får ind i truppen.

“Vi håber og tror på at Ronnie med sin rutine og erfaring kan hjælpe resten af truppen og bidrage i den resterende del af sæsonen, både på og udenfor banen.”, siger direktør Stig Pedersen.

Ronnie har tidligere spillet i klubber som Silkeborg IF, FC Midtjylland og Brøndby IF, og han er tidligere topscorer i både NordicBet Ligaen og Superligaen.