FC Fredericia har i dag solgt Nicklas Røjkjær til den svenske klub Mjällby.

Nicklas kom til FC Fredericia i sommeren 2022 på en to årig aftale med udløb sommeren 2024. Nicklas skrev tidligere i år kontrakt med Mjällby gældende fra sommer.

“Nicklas kom til os i sommeren 2022, hvor planen var at træde et skridt ned fra Superligaen til NordicBet Ligaen, for på den måde at bygge det hele op igen. Den drøm er nu gået i opfyldelse for ham, da han skifter til Mjällby i den bedste svenske række.
Planen der blev lagt for Nicklas er gået i opfyldelse et halvt år før udløb, og på baggrund af dette har FC Fredericia modtaget et tilfredsstillende bud fra Mjällby, som gør at vi sender ham afsted nu.”, siger direktør Stig Pedersen.

Det blev til 58 kampe i FC Fredericia for Nicklas Røjkjær, hvor han scorede 22 mål og lavede 8 assists.

Vi takker Nicklas for sin tid i FC Fredericia og ønsker ham alt mulig held og lykke i det svenske.