Asbjørn Bøndergaard fik en perfekt start i FC Fredericia, hvor han med et mål var med til at sikre tre point imod AC Horsens. Vi har taget fat i Bøndergaard om hans første periode i FC Fredericia.
”Asbjørn, én kamp for FC Fredericia, tre point og et mål. Det er vel den perfekte kamp for en angriber?”
”Det er næsten den perfekte start. Det er altid dejligt at score og specielt, når man vinder, så det er ekstra dejligt. Det kunne faktisk ikke være meget bedre”
”Hvad synes du vi gjorde godt, som vi skal tage med videre til Vendsyssel”
“Det er klart at vi havde det svært i første halvleg, hvor vi ikke var særlig meget på bolden og Horsens lagde et godt pres, men ja i 2. halvleg, får vi ændret kampen og vi kommer rigtig godt ud. Jeg tænker det er nogle af de takter vi viser i 2. halvleg, som vi specielt skal tage med til kampen imod Vendsyssel”
”Kan du sætte lidt ord på Vendsyssel, hvad er det for et hold?”
”Det er et godt hold og de er begyndt at spille godt, så de er et sammentømrede hold, da de har en masse spillere der har været der i noget tid”
”Hvordan føler du, at du er faldet til her i FC Fredericia”
”Jeg er faldet rigtig godt til i klubben. Selvfølgelig har der været en masse nye, som jeg selv er, så jeg tror der er mange der har været spændte på det, men det er gået over alle forventninger og jeg synes det er en rigtig god gruppe ”

