Takket være Sydbank fonden har FC Fredericia og FC Fredericia Ungdom opgraderet de administrative forhold på Monjasa Park til fordel for FC Fredericia Ungdom.
Sydbank Fonden har doneret et beløb på 60.000 kr., som betyder at FC Fredericia har indrettet et nyt kontor på Monjasa Park til FC Fredericia Ungdom.
FC Fredericia Ungdom har nu mulighed for at kunne afholde små møder på Monjasa Park i deres eget aflukkede mødelokale, samt tilslutte computere på den nye arbejdsstation.
Derudover har det også været muligt med donationen at opgradere de nuværende administrations møbler, for de personer som til dagligt blandt andet også håndterer opgaver for FC Fredericia Ungdom.
Sydbank Fonden er en almennyttig fond med brede formålsparagraffer med fokus på at støtte kulturelt og folkeligt arbejde.
Sydbank Fonden uddeler også cirka 60 studierejselegater om året til dimittender på uddannelsesinstitutioner, der er indgået aftale med.
Trelleborg Fonden er en selvstændig fond med uafhængig bestyrelse, som uddeler midler i bankTrelleborgs tidligere dækningsområde.
Både Sydbank Fonden og Trelleborg Fonden yder hvert år støtte til hundredvis af almennyttige, velgørende formål i hele Danmark.
Sydbank Fonden har tilknytning til Sydbank og uddeler årligt 12-14 millioner kroner i støtte til kultur- og fritidslivet, til foreninger, klubber og lign., i hele Danmark.