I anledning af hjemmekampen mod Hillerød tog vi en snak med vores angriber, Adam Jakobsen. Adam som på mange måder kunne være et billede på FC Fredericias sæson. Et uforløst efterår, men et sprudlende forår.
Interviewet herunder drejer sig om Adam og den sæson som efterhånden lakker mod enden. Han snakker lidt om sine tanker om udviklingen og det endelige resultat. Læs det hele lige her!
Hvis du kigger tilbage og skal sætte et par ord på sæsonen 2022-23, hvad tænker du så?
”Først og fremmest en turbulent sæson. Som én iblandt mange nye spillere, brugte vi for langtid på at finde hinanden. Oven i en masse nedture og dårlige præstationer, var det svært den første halvsæson. Dog synes jeg vi alle er kommet vildt godt igennem den modgang og i denne periode viser flere rigtigt gode og lovende præstationer for næste sæson.”
Hvornår vendte det for holdet og hvad tror du er årsagen?
”Jeg føler der mange ting der har spillet ind i vores “comeback”. Med mange ny tilkommende har det taget sin tid for lige at få en forståelse af hinanden på banen, og dermed kunne spille hinanden bedre, som vi nu er begyndt på. Ud over det, har der altid været en blanding af optimisme og alvor i truppen.”
Hvad betyder det for dig at spille i FC Fredericia i 1. division og ikke 2. Division?
”Det betyder alt. FC Fredericia er ikke en klub der hører til i 2. Division.”
Meget systematisk for sæsonen, har du også haft succes i forårssæsonen. Hvad skyldes det?
”Som tidligere har jeg været inde på. At vi har været mange nye og det måske har været med til at gøre det lidt sværere i efteråret end nu. Ud over det har jeg fundet noget mere skarphed og mentalt er jeg mere på plads end i starten.”
Hvad kan fansene forvente af holdets sidste kampe af slutspillet?
”Først og fremmest kan de forvente et hold der vil ud og vinde. Med en masse spil og forhåbentligt mange offensive aktioner. Så skal vi have den sejr over Hillerød, som ellers har pint os en smule førhen. Så skal fansene selvfølgelig forvente en god sidste hjemmekamp for denne sæson.”